Livredning

Swim Team Esbjerg afholder livredderprøver og bassinprøver i november måned i Seminariets Svømmehal. Datoen offentliggøres i Vandposten og på hjemmesiden.

Hvis du ønsker vejledning eller undervisning i livredning forud for prøveaflægningen kan du rette henvendelse til Henning Hansen på hh@swim.dk eller på 25 32 77 42.

Det er et krav, at du kender prøvekravene, inden du går op til prøven.

Alle der er fyldt 17 år inden årets udgang, kan indstilles til livredderprøven og bassinprøven.

Prøvekrav til livredderprøven:
  1. Spring i fuld påklædning fra mindst 3 m højde.
  2. Afklædning i vandet.
  3. 1000 m fri svømning, heraf mindst 100 m fri rygsvømning.
  4. Efter endt svømning vandtrædning eller flydning i 4 minutter. Maksimaltid for øvelserne 1 - 4 er 40 minutter.
  5. 300 m fri svømning. Maksimaltid 10 minutter
  6. Dykning fra vandtræning efter bjærgedukke udlagt på mindst 3 m dybde - altid bassinets største dybde - derefter 50 m bjærgning af dukken. Maksimaltid 2 minutter 30 sekunder.
  7. 50 m bjærgning af (forestillet) bevidstløs menneske. Mediet påklædt. Maksimaltid 3 minutter.
  8. Tre forskellige undsætninger hvori frigørelse indgår i de to. Undsætningen afsluttes med "sikker aflevering" ved kant. Ved 3. aflevering skal mediet hales op af bassinet og gøres klar til trinvis førstehjælp afsluttet med aflåst sideleje. Der skal anvendes opdriftsmiddel i en af undsætningerne.
  9. Mundtlig overhøring eller skriftlig prøve i livredningsteori.
  10. Trinvis førstehjælp forklares og demonstreres på dukke/fantom.
Under øvelserne 5 - 8 skal påklædningen bestå af badetøj, T-shirt, lange benklæder og sokker.

Prøvekrav til bassinprøven:
  1. Fremvisning og diskussion af udvalgte sikkerhedsforanstaltninger i svømmeanlægget.
  2. Udspring fra bassinkant efterfulgt af 50 m fri svømning. Maksimaltid 1 minut 30 sekunder.
  3. To på hinanden følgende dykninger fra vandtrædning til bassinbund efter bjærgedukke.
  4. Undsætning af panisk svømmer, efterfulgt af 10 m bjærgning af roligt medie, sikker aflevering ved kant.
  5. Ny variation af undsætning efterfulgt af 25 m bjærgning af roligt medie, sikker aflevering ved kant og ophaling med hjælper.
  6. Udspring fra bassinkant, dykning efter bjærgedukke, som er udlagt 10 m fra udspringsstedet på bassinets dybeste sted. Optagning af medie, Klargøring til førstehjælp.
  7. Trinvis førstehjælp vises på mindst to forskellige aldersgrupper. Brug af genoplivningsudstyr demonstreres.
Øvelserne 2 - 7 udføres påklædt, i sammenhæng og uden unødvendige pauser.

Henning Hansen