Begynder
Forudsætninger:
Svømmerne har gået på et plask & leg hold eller er på anden vis blevet fortrolige med vandet.
Indhold:
- Svømmerne opnår fortrolighed med vandet og instruktøren igennem leg, samarbejdsøvelser og andre alternative aktiviteter.
- Svømmerne skal hurtigst muligt lære at svømme uden armvinger, da en korrekt indlæring af armtag ikke kan ske med armvinger.
- Svømmerne lærer at holde hovedet under vandet, så de kan lære den rette vejrtrækningsteknik.
- Svømmerne lærer korrekte bentag i crawl og rygsvømning (med/uden plade).
- Svømmerne lærer i store træk armtagene til crawl og rygsvømning.
- Svømmerne begynder med forøvelser til butterfly, samt butterflyben.
- Svømmerne introduceres for brystbentag og brystarmtag hver for sig.
- Svømmerne lærer korrekt vejrtrækning i crawl.
- Svømmerne prøver at svømme på det dybe vand.
- Svømmerne får grundlæggende kendskab til vendinger i crawl og rygsvømning.
- Svømmerne introduceres for vandtrædning.
- Svømmerne forberedes på Begyndermesterskab og Afslutningsstævne. Lignende svømmestævner tilbydes i henhold til alder og færdigheder.