Svømmeundervisning

Undervisningen i Swim Team Esbjerg’s svømmeskole tager udgangspunkt i Dansk Svømmeunions grunduddannelse, som har bogen ”Moderne Svømning” som udgangspunkt. En kort beskrivelse af hvordan den nye undervisningsform er opbygget – citat fra bogen ”Moderne Svømning”:
”Struktureringen og gennemførelsen af undervisning i svømning tog tidligere udgangspunkt i stilarterne og legeaktiviteter i vand. Disse var adskilt og ikke integrerede i hinanden; underviseren benyttede sig af legen for at skabe stemning og variation i undervisningen, medens fokus tidligt blev rettet på basismetode i svømmestilarterne og øvelser til denne metode. Den metodiske opbygning af stilarterne var kernen i Svømmeskolens undervisning.

Den praktiske del i den nye undervisnings form tager et anderledes udgangspunkt inden for opbygning og udvikling af aktiviteter i vand, end det traditionelt har været kutyme. Instruktørens opgave er, at introducere de 4 grundlæggende færdigheder, som alle aktiviteter i vand bør tage afsæt i. Disse færdigheder skaber et fundament for al undervisning i svømning, og danner rammen om en tilgang til svømning der er basal og essentiel for at opbygge og udvikle en svømmers evne til at deltage i samtlige vandaktiviteter.

Med afsæt i de 4 grundlæggende færdigheder skabes motiverende og udbytterige aktiviteter, som giver oplevelse via stimulering af sanserne og udvikling af færdighedsevnen.

De 4 grundlæggende færdigheder:
Elementskifte Vejrtrækning
At skifte kontrolleret fra et element til et andet i forbindelse med vandaktivitet At have effektiv vejrtrækning i forbindelse med vandaktivitet
Balance Bevægelse
At kunne opretholde balancen i forbindelse med vandaktivitet. At foretage bevægelse med henblik på at skabe fremdrift eller rotation i forbindelse med vandaktivitet.