Bestyrelsens Årsberetning for 2006

Så er der gået endnu et år i Swim Team Esbjerg, og jeg vil på vegne af besty-relsen gøre en kort status over året, der er gået.

På generalforsamlingen vil der blive mulighed for at få beretningen uddybet, og på generalforsamlingen der vil blive brugt mere tid på fremtidsperspekti-verne i klubben.

I bestyrelsen og i udvalgene er der sket rigtig mange positive tiltag i det for-gangne år. Klubben er generelt inde i en udviklende fase, selv om bestyrel-sesmedlemmerne bruger stort set alt deres tid på at køre drift i klubben, og af samme grund er der nedsat et udviklingsudvalg, der skal se fremad.
Klubbens økonomi ser fornuftig ud i kraft af en gruppe energiske forældre, trænere og ledere, der yder en ekstra indsat for at tjene penge, der bliver brugt på aktiviteter for svømmerne.

Babysvømningen i Esbjerg er nu på plads mellem West Swim Esbjerg og Swim Team Esbjerg. Aftalen er skrevet under, og så skulle det gerne køre fremover med de justeringer, der nu bliver nødvendige.

Medlemsregistreringen er overtaget af Lene og Lars, og det har været en meget stor mundfuld - større end nogen nok havde forestillet sig. John har udskrevet girokort og registreret indbetalinger. Det har også været problema-tisk at gå over til et nyt EDB system, hvor medlemsregistreringen er integreret i regnskabsdelen.

Hjemmesiden har ændret udseende, og det er vores hensigt, at vi vil bruge hjemmesiden meget mere som informationsmedie til medlemmerne og pres-sen. Ved ændringen er der samtidig åbnet mulighed for større kreativitet for designerne på hjemmesiden.

Klubbladet har fået ny redaktør, idet Dorthe Bjerge Fjord har overtaget den-ne post. I novemberudgaven af Vandposten redegjorde Dorthe for sine tanker med bladet.
Hun spurgte bl.a.: Er Vandposten ved at være en død sild?
Bliver bladet læst, og hvad skal det indeholde?

Livredderprøverne bliver fremover afholdt af Birgit Hansen og Michael Bundgaard, der i efteråret bestod kurset som livredningsdommer.
Det er et krav fra klubben og fra Esbjerg Kommune, at der aflægges bassin- eller livredderprøve for at have ansvaret i en svømmehal.

Svømmeskolen har en stab af gode og engagerede instruktører, som sørger for, at der hele tiden sker en udvikling i svømmeskolen. Man er ikke bange for at prøve nogle nye alternative vandtilbud, og på den måde få aktiveret børn og unge, som ikke har interessen for elitesvømning, men som blot gerne vil være i vandet.
På motionssiden står det lidt sløjt til med at få holdene fyldt op.
Den traditionelle svømmeundervisning for børn er ikke gået af mode, og bør-neundervisningsholdene er stort set fyldt op, og de lærer hurtigt at svømme. Svømmeskolens instruktører er desuden gode til at fostre nogle kommende talenter til konkurrenceafdelingen.
Svømmerne fra svømmeskolen deltager i Sydbank Sprinter- og begynderme-sterskab i december måned samt svømmeskolens afslutningsstævne i marts måned, og det er altid en fornøjelse at se alle de små glade svømmere til stævne - for nogles vedkommende er det måske deres første møde med konkurrenceelementet i svømning.

Konkurrenceafdelingen er inde i en rivende udvikling, hvor svømmerne fort-sat bliver bedre og bedre. Det stiller yderligere krav til træningsmængden og kvaliteten i træningen, og det giver samtidig mulighed for udvikling hos træ-nerne.
I 2006 opnåede følgende svømmerne fra konkurrenceafdelingen at blive me-stre:
Karina Lauridsen: Verdensmester i 150 meter individuel medley, og Dansk mester i 50 meter fri og 100 meter fri.
Christian T. Thomsen: Dansk mester i 50 meter fri og 100 meter fri.
Katrine Holm Sørensen: Dansk juniormester i 200 meter individuel medley.
Nanna M. Christiansen: Jysk Fynsk mester i 100 meter butterfly og 200 meter butterfly.
Steffan Hansen: Jysk Fynsk mester i 50 meter fri, 100 meter brystsvømning, 200 meter brystsvømning, 100 meter butterfly, 200 meter butterfly og 200 me-ter individuel medley.
Alle mestrene er blevet hyldet ved Ungdomsarrangementet den 19. januar 2007 og Idrætsfesten den 26. januar, som for begges vedkommende blev af-holdt af Esbjerg Kommune.
Også et stort tillykke fra bestyrelsen til svømmerne og trænerne, som selvføl-gelig har en stor del af æren for de flotte resultater.
Konkurrenceudvalget har ansvaret for planlægning og afviklingen af de stæv-ner Swim Team Esbjerg arrangerer, og det bliver gjort til alles tilfredshed, uanset om der er tale om små talentstævner i DGI regi eller store stævner afholdt i samarbejde med Dansk Svømmeunion eller Dansk Handicap Idræts-forbund. Ud over vores "flagskib" Vestkyst Cup blev der i foråret afholdt en nyt stævne: Sydbank Esbjerg Cup. Tilbagemeldingerne på dette stævne har også været meget positive, så den succes bliver nok også gentaget i 2007.
Vi har en god veluddannet stab af officiel, men Helle Christiansen sørger og-så hele tiden for, at der er kursustilbud til såvel nye som uddannede officiel.

Vi har igen i det forgangne år mødt stor imødekommenhed blandt vore samarbejdspartnere. Her tænker jeg specielt på Kultur- og Fritidsforvaltningen, Seminariets Svømmehal, Svømmestadion Danmark, Præstegårdsskolen, Bakkeskolen, Dansk Svømmeunion, Svømmeregion Vest, DGI og Dansk Handicap Idrætsforbund.
Vi får som regel de fleste af vore ønsker opfyldt - blot ønskerne ikke er uri-melige, og vi behandler vore samarbejdspartnere, som vi gerne selv vil be-handles.

Kommunesammenlægningen er nu ført ud i virkeligheden, og de 3 idræts-organisationer fra de gamle kommuner: Ribe, Bramming og Esbjerg arbejder efter sigende godt sammen i den nye fælles organisation - Esbjerg Idræts-råd, men det er jo ingen hemmelighed, at der fortsat er store forskelle for bru-gerne af kommunale og privatejede idrætsfaciliteter.
Jeg håber og forventer selvfølgelig, at idrættens forhold ikke bliver forringet på længere sigt.

Det fremgår fortsat af Eliteidræt Esbjergs hjemmeside:

"Eliteidræt Esbjerg er en kommunal eliteorganisation, som ønsker at frem-me mulighederne for at dyrke og overvære eliteidræt på højest mulige niveau.
Den ultimative præstation forudsætter optimale forhold for eliteidrætsudøve-ren".


Min egen kommentar var sidste år til teksten:
Og lad det nu ikke blot blive ved ordene.
Problemet med styrketræning er endnu ikke løst fra Eliteidræt Esbjergs side, så klubberne - heriblandt Swim Team Esbjerg - må selv skaffe nogle af de optimale forhold for eliteidrætsudøverne.


Og hvad er der så sket omkring styrketræningen? Desværre ingenting. Vi må fortsat selv skaffe styrketræningsfaciliteter til vore svømmere. Der er desvær-re ikke handling bag de velmenende ord og intentioner.

Desværre gør det samme sig gældende for eliteklasserne på Vestervangs-skolen. Det har ikke fungeret optimal med de svømmere Swim Team Esbjerg "har leveret" til eliteklassen. Koordineringen og kommunikationen mellem sko-len, West Swim Esbjerg (som har ansvaret for træningen) og Swim Team Es-bjerg har ikke været god nok.

Fremtiden:
Hvad er fremtidsperspektiverne i Swim Team Esbjerg, og hvordan sikrer vi en fortsat positiv udvikling i Swim Team Esbjerg?

Set ud fra min synsvinkel på idræt, og specielt på svømning, er der ingen tvivl om, at Swim Team Esbjerg har placeret sig meget synlig på landkortet i kraft af vore gode svømmere og dygtige trænere, og derfor har klubben en stor fremtid for sig.

På bestyrelsens vegne
Henning Hansen