Julehygge 2011

Så var det igen blevet tid til at afvikle Svømmeskolens julestævne. Det blev afviklet lørdag d. 19. november 2011.

I år var der rekord stor tilslutning omkring arrangementet – 140 børn var tilmeldt til dette års julestævne, hvilket vi er super glade for.

Der mødte en masse glade og forventningsfulde børn op i hallen, stemningen var høj og dejlig smittende, sådan på stående fod, vil jeg skyde på der var omkring 450 børn og voksne i svømmehallen denne lørdag.

En festlig og sjov dag, hvor svømmerne i svømmeskolen fik mulighed for at vise forældre, bedsteforældre og søskende hvad de havde lært i løbet af efteråret.

En fornøjelse at se en masse glade og spændte børn bare svømme derudad, med stor iver og stolthed over deres kunnen.


Som noget nyt i svømmeskolen, havde vi valgt at ALLE børn der deltog i julestævnet – fik en flot guldmedalje – og så havde Trygfonden været så flinke, at sponsere en fin refleks til alle børnene. Diplomerne er blevet delt ud på holdene.

Der var rigtig mange forældre, bedsteforældre m.m. - både ved bassinkanten og på tilskuerpladserne, hvilket var med til at skabe en rigtig god stemning i hallen. Også på balkonen var der aktivitet i boden, der traditionen tro solgte æbleskiver, og rigtig mange af slagsen.


Der er mange brikker der skal falde på plads for at dette stævne kan fungere, så ud over at der kommer en masse glade børn med forældre, bedsteforældre mm, kræves der også en stab af folk omkring bassinkanten – officials, folk i sekretariatet, speaker, forplejning mm.


Der skal fra Svømmeskolen lyde en STOR tak til alle de folk omkring bassinet og i ”kulissen”, der er med til at dette stævne kan løbe af stablen og blive en rigtig god oplevelse for alle.

Alle svømmere, forældre m.v. ønskes en rigtig glædelig jul og et godt nytår.

På gensyn i det nye år til flere dejlige timer i svømmebassinet.
Sæt allerede kryds i kalenderen nu – d. 18. marts afholder vi svømmeskolens afslutningsstævne – og det kune være lige netop jer – der kunne være med til at slå en ny rekord af antal tilmeldte og tilskuere :-)
Der er juleafslutning på holdene i uge 50 og opstart igen i uge 2.

Heidi Knudsen
Svømmeskolen