Swim Team Esbjerg forsvarede plads i 1. division ved DM for hold
I den forgangne weekend blev årets danske mesterskaber for hold afviklet over hele landet. Swim Team Esbjerg skulle dyste imod 8 andre hold i 1. division i Taastrup. Det stod på forhånd klart at det unge mandskab fra Esbjerg skulle ud i en hård dyst for at sikre sig forbliven i 1. division, og derfor var 6. pladsen målet, da denne ville sikre forbliven i 1. division. Mesterskabet afvikles over 4 stævneafsnit - 2 lørdag og 2 søndag.
Efter første stævneafsnit lå holdene fra S68 Hjørring, Gentofte Svømmeklub, Swim Team Frederiksberg og Swim Team Esbjerg meget tæt. I andet afsnit øgede Swim Team Esbjergs svømmere dog afstanden til S68 Hjørring og Swim Team Frederiksberg, således at søndagen udviklede sig til en tæt duel med Gentofte Svømmeklub.
En række af Gentoftes profiler holdt dog ikke niveauet i det fjerde og sidste afsnit og så var matchen afgjort, således at Swim Team Esbjerg endte på 6. pladsen med en god margin ned til Gentofte Svømmeklub.
Den endelige pointstilling i 1. division 2007 blev:
1. Gladsaxe IF Svømning 52426
2. Herning Svømmeklub 51713
3. Køge Svømmeklub 51050
4. Vestegnens Aqua Team 50728
5. Triton Ballerup 48065
6. Swim Team Esbjerg 46435
7. Gentofte Svømmeklub 45403
8. Swim Team Frederiksberg 45132
9. S68 Hjørring 44733
Swim Team Esbjergs svømmere fortjener stor ros for at kæmpe i 4 afsnit på trods af sygdom og skader. De der havde overskud tog over for de svømmere, der svømmede med sygdom i kroppen og ydede på den måde en fremragende holdindsats.
Holdet, der forsvarede Swim Team Esbjergs plads i 1. division, bestod af:
Anders Stampe, Anette Hansen, Christina Dahl, Christinna Baden, Karina Daarbak, Katrine Holm Sørensen, Lasse K. Hansen, Laura Jacobsen Barlo, Mads Rødgaard, Mikkel Møller, Morten Hansen, Nadia Møller, Nanna M. Christiansen, Nicole Møller, Ole Hansen, Peter Lund Hansen, Rikke Severinsen, Sara Kold, Sigurd Christiansen, Steffan Hansen og Zean Madsen.
En flot fight og et godt kollektivt gav sig også udslag i rigtigt mange personlige rekorder og såmænd også 6 klubrekorder til de 21 svømmere fra Esbjerg.
Der blev sat følgende klubrekorder:
Nanna M. Christiansen 4 x 200 fri 8.53.94
Laura Jacobsen Barlo
Katrine Holm Sørensen
Karina Daarbak
Laura Jacobsen Barlo 4 x 100 fly 4.24.34
Katrine Holm Sørensen
Nanna M. Christiansen
Anette Hansen
Christinna Baden 4 x 100 ryg 4.46.79
Katrine Holm Sørensen
Anette Hansen
Rikke Severinsen
Laura Jacobsen Barlo 200 fly 2.23.02
Katrine Holm Sørensen 200 IM 2.20.95
Katrine Holm Sørensen 400 IM 5.00.14
6. pladsen i 1. division betyder at Swim Team Esbjerg nu kan bryste sig af en placering som landets 15. bedste danske svømmeklub. Samtidigt betyder deltagelsen i 1. division klart større konkurrence end tidligere og dermed større udfordringer til de unge svømmere. Swim Team Esbjergs hold er blandt de yngste i 1. division, og derfor kræver det i disse år noget ekstra at opveje den manglende fysik og erfaring.
Med sportslig hilsen
Thomas Stub
Cheftræner,
Swim Team Esbjerg
Amagervej 14, 4. - 5
6705 Esbjerg Ø
Tlf./Fax: 75 13 04 50
Mobiltlf.: 20 62 13 50
E-mail: stub@swim.dk