Esbjerg svømmer til VM i Dubai
18-årige Pernille Larsen klarede allerede torsdag eftermiddag kravtiden til VM ved de danske mesterskaber i svømning i Bellahøj.
Pernille med kaldenavnet "Larsen" var lettet. "Det er så dejligt, at det lykkedes at klare kravtiden til VM allerede på første dagen. Det har betydet, at jeg har kunnet slappe mere af under hele stævnet, fordi jeg VIDSTE nu var jeg med. For godt en uge siden ved EM i Holland var jeg blot 19/100 dele fra kravtiden - så nu er jeg bare glad", siger en strålende guldvinder Pernille Larsen.
"Larsen" vandt DM i suveræn stil i 100 rygcrawl i tiden 0.58.65. Det blev yderligere en kravtid i 200 rygcrawl i tiden 2.06.38 og endnu et dansk senior mesterskab for den tidligere Århus svømmer (AGF), nu Esbjerg svømmer. Og en senior sølvmedaljer i 50 rygcrawl i 0.28.36.
Danmarks hurtigste svømme-kærestepar
Katrine Holm-Sørensen var også en af stævnets helt store kvindelige profiler med to individuelle guldmedaljer. Øverst på sejrsskamlen stod hun i 200 medley, hvor hun satte sine konkurrenter på plads med tiden 2.12.75 knapt fire sekunder foran nummer to, og i 200 meter butterfly i tiden 2.12.81 (igen knapt to sekunder foran nummer to). Dernæst svømmede Katrine også en bronzemedalje hjem i 100 IM (1.01.99) - kun overgået af de stærke OL svømmere Jeanette Ottesen fra Kvik Kastrup og Rikke Møller Pedersen fra Odense (STO). Samt en ekstra bronzemedalje i 400 medley.
Katrines kæreste er brystsvømmeren og EM deltageren Chris Christensen. Og de må have lavet en god aftale hjemmefra, for de blev begge danske mestre i 200 meter butterfly. Chris Christensen fik også en del guld om halsen. Hele fire store senior guld medaljer. I 200 bryst med tiden 2.11.06 og i 200 meter butterfly i tiden 1.59.33 og i 400 medley i tiden 4.15..92 knapt 2,5 sekunder foran nummer to, og igen en guld medalje i 200 rygcrawl (1.57.29) efter en meget effektiv sidste 50 meter samt også en sølvmedalje i 100 bryst i tiden 1.00.77. Så udover begge at gå på HF er de nu også Danmarks pt. hurtigste par på distancen 200 fly.
På sidste dagen af det fire dage lange stævne fik crawl sprinteren Nikolaj Kirketerp-Møller en imponerende "skalpel" i 100 meter butterfly. Han vandt over Albertslund svømmeren og den tidligere internationale svømmer, Jacob Andkjær, og tog dermed guld i tiden 0.52.66 - yderligere blev det til senior medaljer i alle de tre korte crawl løb. I 50 fri (sølv i tiden 0.22.54) - 100 fri 0.48.99 (bronze med sølle 3/100 dele til sølvpodiet) og i 200 fri (sølv i tiden 1.47.61).
Senior sølv- og bronzemedaljer
Fysioterapeutstuderende og Open water- og langdistance svømmeren Mathilde Riis Sørensen havde ligeledes et flot DM. Kun overgået af Lotte Friis i 1500 fri, blev det til en fornem sølvmedalje på den lange hårde distance i tiden 16.40.65 og i 800 fri bronze i tiden 8.45.52.
Danske Juniormestre
Sidse Kehlet blev den helt store uventede "lille" overraskelse. Med sine kun 165 cm, 8. klasse og kun 14 år gammel, beviste Sidse at hun er en pige man allerede nu skal lægge grundigt mærke til. Som årgangssvømmer gik Sidse hen og blev dansk juniormester i både 100 medley (1.03.23)og i 200 medley i 2.16. og en sølv i 400 medley (4.54.89) kun 15/100 dele fra guldmedaljen. Hun ryddede også lige 100 fly til sig som dansk juniormester i en meget flot tid 1.01.02, som senere på aftenen blev til en senior sølv lige efter tornadoen og OL/VM deltageren Jeanette Ottesen fra Kvik Kastrup. Tiden i 200 medley var yderligere så god, at hun yderligere hentede en senior bronze medalje, hvilket er ret uhørt for en årgangssvømmer. Sidse er på den baggrund blevet udtaget til Nordiske juniormesterskaber der afvikles i Kastrup den 9. og 10. december. Sidse opnåede også at hendes tider til elitenål.
Pernille Juel er også en nyankommen pigesvømmer hos EliteSvøm Esbjerg. Kommet fra hjembyen Næstved og tidligere svømmeklub Ringsted, har Juel fået sat skub i svømmekarrieren. Dansk Juniormester i 50 meter butterfly i tiden 0.27.39 og i finalen blev det så yderligere til en bronzemedalje for seniorer i tiden 0.27.38. Derudover en uventet sølvmedalje for juniorer i 100 rygcrawl i tiden 1.02.24 - en endnu uvant svømmedisciplin for Pernille - som tilmed også rakte til en senior bronze medalje. Dvs. to Esbjerg piger på medalje skamlen i rygcrawl. Endnu en dansk junior medalje af bronze i 100 fri i tiden 0.56.07. Pernille svømmede første skifte i 4 x 100 fri og fik med tiden 0.55.85 som var hurtig nok til at erobre en dansk elitenål. Yderligere fik juniorsvømmeren Juel fat i junior sølvmedalje i 50 ryg (0.29.24) og 100 fly i tiden 1.02.06. En tidligere sprint svømmer, der efter skiftet fra Sjælland nu også kan holde farten oppe på 100 meter.
Frans Johannesen er 18 år og er sidste års juniorsvømmer. Netop hjemkommet fra EM kortbanemesterskaberne i Holland/Eindhoven med landsholdet var han igen klar til at udfordre sig selv ved DM. Det markerede han ved at vinde dobbelt junior guldmedalje i 400 (3.51.0) og 800 meter crawl (8.12.44) og en sølvmedalje i 100 bryst i tiden 1.03.1 hos juniorerne. Lørdag morgen blev Frans dog syg og måtte ligge "hjemme" på Bellahøj vandrehjem og skynde sig at blive rask. Han "genopstod til aftenens finale holdkap i 4 x200 - men måtte altså selv takke fra til et par individuelle juniormedaljer pga. pludselig sygdom. Junior guldmedaljen der blev hevet hjem i 800 fri i tiden 8.12.44, rakte også til en bronze plads hos seniorerne.
Martin Terp Olesen er bare 16 år og en af de nye unge talenter i truppen. Martin er også flyttet til klubben i denne sæson og fik halet en bronze medalje hjem hos juniorerne i 50 fly med tiden 0.25.35. Igen meget flot - da han stadigvæk er årgangssvømmer og har to år mere som junior. Hold også et vågent øje med hans udvikling.
De nervepirrende holdkapper - rasende uhyggeligt
Tidligere har Esbjergs herrehold været næsten uovervindelige ved de danske mesterskaber, men pga. frafald af nogle af de hurtigste herrer og en uventet sygdom for Frans Johannesen der brød ud lørdag, har det i år været hårdere at snuppe guldmedaljerne.
Det blev til en 3. plads i 4 x 200 fri var holdet Nikolaj Kirketerp-Møller, Frans Johannessen, Anders Møller og Chris Christensen. I de øvrige holdkapper blev det til i 4 x 50 fri (bronze) - 4 x 50 IM (sølv) - 4 x 100 fri (bronze) og i 4 x 100 IM (sølv).
Pigeholdet er stærkt i år. Med tilgang af de to nye "Perniller" og solid forberedelse til DM var der mulighed for super placeringer. Og det blev rasende uhyggeligt. Ualmindeligt rigtigt spændende. Specielt i 4 x 200 fri. Pernille Larsen var sidste skifte og gav den max på de første 100 meter hvor hun indhentede de to førende klubber Kvik Kastrup og Sigma, efter at have været bagud med fem meters penge, men ak, det hurtige udlæg blev til et par trætte tunge arme de sidste meter og Esbjerg fik en flot sølvmedalje med Katrine Holm Sørensen, Pernille Juel og Matilde Pugholm Hvid på holdet.
I de resterende holdkapper blev det til fire sølvmedaljer mere - i både 4 x 50 holdmedley - i 4 x 50 fri og i 4 x 100 fri samt 4 x 100 medley. Alle svømmede stærkt og det var tiende dele der skilte sølv fra guld, specielt på den lange distance 4 x 200 fri.
Masser af A-finaler
EliteSvøm Esbjerg råder over mange talenter og derfor er det blevet til masser af de direkte A-finaler hvor der kæmpes om medaljer og også en del B-finaler.
Snart 21-årige Line Præst Lauridsen holder i dagligdagen til hos NTC - Nationale Trænings Center, fordi hun læser til civilingeniør i bioteknologi på DTU i København, men er fortsat tilknyttet EliteSvøm Esbjerg. Det blev til en fjerde plads på sprinter distancen 100 fri og Line fik tiden 0.56.92. I 200 Medley en 7. plads i tiden 2.22.88 samt
Karsten Schûtt fik en 6. plads i A-finalen i 200 butterfly i tiden 2.05.15.
Anders Møller en fin 5. plads i 100 ryg i tiden 0.56.17 og meget flot indsats i holdkapperne med fem medaljer til følge.
Nicklas Luplau satte en personlig rekord i 800 fri og blev til en flot nummer fire i A-finalen.
Mathilde Pugholm Hvid på 20 år har også knoklet sig til A-finaler. I 200 butterfly 2.16.47 blev det til en 4. plads og i 100 butterfly en 6. plads i tiden 1.03.55 og en 6. plads i 200 fri 2.05.75.
Personlige rekorder på stribe
Cheftræner duoen med Bo Jacobsen (ansvarlig for herreholdet) og Thomas Stub (ansvarlig for kvindeholdet) har haft en lang og rigtig god optakt til stævnet. Derfor er der stort set sat personlige rekorder for alle svømmerne. Følgende svømmere har sat personlige rekorder og klaret sig rigtig godt ved stævnet;
Rikke Svejgaard Nielsen (meget lovende ung svømmer på kun 13 år og stærk rygcrawler, svømmede sit første DM nogensinde og med tre personlige rekorder på 50 ryg 0.31.28 - 100 ryg 1.06.02 og 200 ryg 2.23.18). Cecilie M. Pedersen (B-finale 100 bryst 1.13.4, 200 bryst 2.37.4 og 50 bryst 0.33.5). Marie Philipsen (første finale ved DM B- finale 50 bryst 0.33.82).
Peter Lund Hansen (PR i 100 ryg med 1.01.1). Kris Wesselink (PR i 50 fly 0.26.1 og svømmet formidabelt i alle holdkapper - 0.23.60 i fri og 0.25.3 i fly). Jacob Carstensen (tidligere Verdensmester fra 1997 i 400 fri og er med sine 32 år ældste herrer og i år vandt han B-finalen i 50 bryst 0.29.28). Mads Christensen (har været syg op til stævnet og har alligevel formået en personlig rekord i 100 fly i tiden 0.59.1). Søren Johannessen (toppede i holdkappen over 4 x 50 IM med hurtigste tid i brystsvømning 0.28.44). Martin Sander Pedersen (satte PR i 100 fly 0.59.6 og 200 fri 1.55.9). Karsten Schütt (vandt B-finalen 200 IM 2.06.34 - A-finale i 200 butterfly - med en 6. plads i tiden 2.05.1 - begge store personlige forbedringer). Bjarke Stevnsborg (vandt B- finalen - i svømmeuniverset bliver det kaldt for banankonge når man vinder en B-finale i tiden 0. 25.34 også PR i 50 fri 0.23.6). Henrik Rathschau Sørensen (PR på 50 0.24.40 og 100 fri 0.53.8 og er årgang 1993).
Kontakt til træner duoen:
Cheftrænere; Bo Jacobsen +45 20 71 15 47 (ansvarlig for herreholdet) og Thomas Stub +45 20 62 13 50 (ansvarlig for kvindeholdet)