2 svømmere fra ESE 2 EM-kvalificeret efter weekendens Danish Open

Kasper Zysek og Mikkel Asmussen deltog begge i weekenden i det internationale stævne for svømmere med handicap, Danish Open på hjemmebane i Esbjerg. Her deltog ikke mindre end 164 svømmere fra i alt 14 forskellige lande. Stævnet var også første mulighed for at kvalificere sig til sommeres EM.

Begge leverede en række gode resultater:

Kasper, der allerede er kvalificeret i 400 fri (hvor han blev nr.5 til VM i sommer) satte bl.a. PR på 50 og 100 fri samt 200 im. Kasper var dog lidt svingende på 200 og 400 fri, der normalt er hans bedste distancer, så der skal pukles her frem imod sommeren

Mikkel svømmede under kravtiden i 100 ryg, hvor han med et meget hurtigt udlæg (under hans 50m pr) lagde grunden til denne præstation. Udover dette satte Mikkel bl.a. PR i 200 im (+50 fly) og 400 fri,.

Næste mål er Danish Trials om ca 3 uger og herefter står den på en tur til Berlin med landsholdet inden det går løs til sommer

ESE 2 træner
Mark Knudsen