FIRE svømmere fra Elite Svøm Esbjerg udtaget til "landshold" 2 x Pernille og Sidse og Frans!
Fire svømmere klarede de skrappe kravtider til udvalgte landshold.
Ved Danish Open i Bellahøj (langbane) i weekenden tog Elite Svøm Esbjerg af sted med otte topsvømmere fra klubben.
Alle med en mulighed for at kvalificere sig til enten Europæiske Juniormesterskaber, udviklingslandshold samt EM og VM.
Fire svømmere klarede de skrappe kravtider.
Sidse Kehlet født i årgang 1996 (og er første års juniorsvømmer) og er altså kun 14 år klarede kravtiden til EJM i 200 meter medley i tiden 2.22.97 (kravtiden var 2.23.29).De Europæiske Juniormesterskaber svømmes fra den 6. til 10. juli i Beograd i Serbien.
De to ”nytilkomnne Perniller” – i daglig tale blot Larsen og Juel – der kommer fra henholdsvis Aarhus og Næstved, klarede begge kravtider til udviklingstruppen.
Pernille Larsen seniorsvømmer årgang 1992, kvalificerede sig i 100 ryg med tiden 1.01.95 (kravtiden var 1.02.53).
”Larsen” havde en drøm om at klare VM kravet, og det var da også lige ved og næsten.
VM kravet var 1.01.55. Larsen var kun sølle 3/100 dele fra en plads i holdkappen i 4 x 100 IM ved verdensmesterskaberne.Larsen vinder Danish Open i 200 ryg i tiden 2.13.81 og Pernille Larsens tider ved dette Danish Open er alle bedre end hendes tider ved EM i sommers.
Pernille Juel er i år lige rykket op i seniorklassen som 16-årig. Juel havde et spændende forløb med at klare kravtiden i 100 fri som var 0.57.11.
I indledende løb blev tiden 0.57.97, derefter semifinalen med tiden 0.57.36 og så til slut endnu en forbedring i finalen og en sluttid på 0.57.03.
8/100 dele under kravtiden. Pernille Juel var et lille sekund fra udtagelse til VM holdkap i 4 x 100 fri som 4. mand!
Frans Johannesen Er den eneste mandlige deltager fra Esbjerg Elite Svøm der i denne omgang er med i seniorbruttotruppen på udviklingslandsholdet.
Frans Johannessen årgang 1992, kvalificerede sig i 400 fri med tiden 3.59.95 (kravtiden var 4.00.06), så det var også de små marginaler, der talte her.
Små 0,11 sekunder på den rigtige side af kravtiden, betød at Frans også kom med.
Larsen, Juel og Johannesen skal alle tre deltage i et stort svømmestævne i Montreal (Canada) i juli måned.
Øvrige deltagere fra Elite Svøm Esbjerg ved Danish Open var;
Katrine Holm Sørensen seniorsvømmer årgang 1992. Katrine vandt Danish Open i 200 IM i tiden 2.17.30 og var uheldigvis kun 4/100 sek. fra at kvalificere sig til udviklingstruppen. Katrine vandt også Danish Open i 400 IM i tiden 4.50.51. Begge tider er personlige rekorder.
Line Præst Lauridsen senior svømmer årgang 1989 (der til daglig træner i Bellahøj på NTC i København under landstræner Paulus Wildeboer) svømmede PR i både 100 og 50 fri. 50 fri i tiden 0.26.37
Chris Christensen seniorsvømmer født i 1988 vandt Danish Open i 100 bryst i tiden 1.02.96, men var desværre over et sekund fra VM kravtiden på 1.01.10. Chris svømmede dog med en kold lungebetændelse til stævnet. Chris vandt Danish Open i 200 bryst i tiden 2.16.30.
Nikolaj Kirketerp-Møller – seniorsvømmer på 21 år, vandt Danish Open i 100 fly i tiden 0.54.10. Desværre et stykke fra at kvalificere sig til VM (Kravtid 0.52.66) og seniorbruttolandsholdstruppen (Kravtid 0.53.60)
Martin Terp Olesen ung juniorsvømmer fra 1994, svømmede en fin 200 fly i tiden 2.08.77 og 100 fly i tiden 57.05, sidstnævnte dog desværre ca. 1 sekund fra kravtiden til EJM (kravtid 0.55.96)
Nikolai Graae Hansen som til daglig træner i USA, var hjemme i Danmark for at klare kravtider. Det blev en 100 fri i tiden 0.51.72
Jani Rusi er en finsk svømmer der stiller op for Elite Svøm Esbjerg – Jani er 27 år gammel, og svømmede 50 fri i tiden 0.23.15 og 50 bryst i tiden 0.29.79.
I kommende weekend gælder det så for alvor i Svømmeligaen.
Esbjerg – VAT og Sigma, er sandsynligvis de tre klubber der ligger og kæmper om at vinde svømmeligaen!
Og ifølge cheftræner Bo Jacobsen, så er det æren der er på spil.
Så alle sejl bliver sat til i Aalborg svømmehal den 9. og 10. april.
Med topsvømmere fra hele Danmark.Kom og hep på Esbjerg så byen får grundlagt et ry som Danmarks bedste og hurtigste klub i landet!
Held og lykke til alle.