West Swim Esbjerg & Swim Team Esbjerg med i Danmark Svøm Langt 2008

Når det populære landsdækkende Danmark Svøm Langt løber af stabelen søndag, den 5. oktober, vil West Swim Esbjerg & Swim Team Esbjerg være med i kapløbet om flotte pengepræmier.

Ta' del i konkurrencen og hjælp os til at vinde præmier
Danmark Svøm Langt, som er Danmarks største landsdækkende svømmebegivenhed, er et breddetræfsarrangement, hvis primære formål, det er, at få flest mulige svømmeglade mennesker en tur i det lokale bassin.
Derfor er det også West Swim Esbjerg & Swim Team Esbjergs håb, at så mange som muligt vil kigge forbi SvømmeStadion Danmark på Gl. Vardevej søndag, den 5. oktober, i tidsrummet 10.00 - 16.00 og nyde en sjov stund i samvær med hallens øvrige besøgende.
Alle er velkomne: unge som ældre, store som små. Eneste krav er, at du kan svømme.

Flotte diplomer til alle deltagere
Alle, som møder op og hopper en tur i vandet, modtager et diplom som bevis for deltagelse i arrangementet. Samtidig er man med til at hjælpe West Swim Esbjerg & Swim Team Esbjerg tættere på de mange flotte præmier.

Attraktive præmier
Der svømmes i 34 svømmehaller fordelt over hele landet. 34 steder dystes der således om de attraktive præmier.
Der er præmier til de arrangementssteder, som opnår at få flest personer i vandet.
De arrangementssteder, som opnår at få flest personer i vandet i forhold til postnummer, vinder også præmier. Her tages der hensyn til de mindrebefolkede egne.
Endelig er der også præmier til de arrangementssteder, som tilbagelægger flest meter i vandet i løbet af de seks timer, som arrangementet foregår.

Præmierne er fordelt på følgende måde:

Flest deltagere i vandet
1. præmie: 5.000,00 kroner
2. præmie: 3.000,00 kroner
3. præmie: 2.000,00 kroner

Flest deltagere i forhold til postnummer
1. præmie: 5.000,00 kroner
2. præmie: 3.000,00 kroner
3. præmie: 2.000,00 kroner

Flest svømmede meter
1. præmie: 5.000,00 kroner
2. præmie: 3.000,00 kroner
3. præmie: 2.000,00 kroner

Følg konkurrencen på internettet
På Dansk Svømmeunions hjemmeside - www.svoem.dk - kan du hele dagen følge slagets gang og på den måde have føling med, om der er pengepræmier inden for rækkevidde.

Med for 1. gang
Det er 1. gang, at West Swim Esbjerg & Swim Team Esbjerg er med i dette efterhånden traditionsrige svømmestævne.

Det populære Danmark Svøm Langt arrangeres af Dansk Svømmeunion og Halinspektørforeningen i samarbejde med de deltagende svømmeklubber og svømmehaller over det ganske land, med Nuuk som det nordligste punkt, Tinglev som det sydligste og Rønne som det østligste.

For yderligere information kan Thomas Sørensen kontaktes på telefon: 3064 1205

Med venlig hilsen
På vegne af West Swim Esbjerg & Swim Team Esbjerg

Formand West Swim Esbjerg
Birthe Rasmussen
Formand Swim Team Esbjerg
Bjarne Nielsen