Esbjerg Kommunes idrætspris til Karina Lauridsen
Esbjerg Kommunes idrætspris for 2008 tilfaldt velfortjent handicap-svømmeren Karina Lauridsen fra Swim Team Esbjerg for hendes guldmedalje og verdensrekord i 150 meter individuel medley ved de Paralympiske Lege i Beijing i september 2008.
Det er borgmester, Johnny Søtrup, formanden for Esbjerg Idrætsråd, Villy Grøn og Jydske Vestkystens sportsredaktør, Ole Brunn, der tager beslutning om, hvem prisen skal tilfalde. Prisen bliver overrakt ved kommunens idrætsfest på Tobakken den 23. januar.
Fra Swim Team Esbjerg skal der lyde et stort tillykke til Karina.
På bestyrelsens vegne
Henning Hansen