Europæiske Junior Mesterskaber - dag 2

Andendagen af de Europæiske Juniormesterskaber i Beograd blev en stor succes for Katrine Holm Sørensen.

Ovenpå skuffelsen i 400 meter individuel medley på førstedagen rejste Katrine sig på fornemmeste vis og satte en ny danske juniorrekord på 200 meter brystsvømning.
Med tiden 2.36.84 forbedrede hun den 6 år gamle rekord med 1,6 sekund og kvalificerede sig samtidigt til semifinalen her til aften.

I semifinalen viste Katrine igen fremragende svømning og forberede igen rekorden fra de indledende heats med tiden 2.35.77, hvilket rakte til en samlet placering som nr. 10 i Europa.
I alt er der tale om en forbedring af hendes tidligere personlige rekord med lige godt 5 sekunder! Fremragende!

Nicole Møller stod ikke tilbage for Katrine og hun satte i dag en flot personlig rekord i 400 meter fri med tiden 4.33.88, hvilket er en personlig rekord med næsten 2 sekunder - og det på trods af at hendes tidligere personlige rekord var sat til DM i Gladsaxe for blot 4 uger siden.

I morgen deltager Nicole i 200 meter fri svømning, mens Katrine skal nyde en velfortjent fridag ovenpå dagens 2 danske juniorrekorder.

mvh

Thomas Stub
Swim Team Esbjerg
Tlf.: 20 62 13 50
Fra Beograd



Foto: Claus Holkjær.