Swim Team Esbjerg og West Swim har nu indgået et formelt samarbejde omkring elitesvømning i Esbjerg. De to moderklubber har dannet en fælles elite-afdeling under navnet Elite Svøm Esbjerg (ESE).
Vi tror på, at vi på denne måde kan skabe de optimale sportslige muligheder for svømning på elite-niveau og dermed også skabe grobund for yderligere talent-udvikling i moderklubberne.
Elite Swøm Esbjerg vil fremover have 3 dygtige fuldtidsansatte trænere, Bo Jacobsen, Thomas Stub og Mark Knudsen. De to førstnævnte kommer fra henholdsvis Swim Team Esbjerg og West Swim og Mark Knudsen kommer fra et trænerjob i Lyngby Svømmeklub. Dette gode trænerteam kombineret med Esbjergs flotte svømme-faciliteter, er alle betingelser til stede for at gøre Esbjerg til primus motor i arbejdet med at give svømmesporten et løft i region Syddanmark.
Elite Svøm Esbjerg vil gøre Esbjerg til det bedste sted i Danmark at være elitesvømmer både på det faglige og på det sociale niveau og de 2 moderklubber vil ufortrødent fortsætte det gode arbejde med at give rigtig mange Esbjergensere nogle gode svømmeoplevelser.
Bor man i Esbjerg - byen ved havet - skal man kunne svømme eller i det mindste være fortrolig med det våde element. Og her står de to svømmeklubber fortsat med glæde til rådighed.
Lise Lund Hansen Konstitueret formand Swim Team Esbjerg