Referat fra generalforsamling 2011
Onsdag den 16. marts 2011 afholdte SWIM TEAM ESBJERG generalforsamling i University College Esbjerg (Seminariet).
Foruden bestyrelsen var mødt ca. 15 personer op.
Formanden bød velkommen og gik herefter over til første punkt.
Valg af dirigent
Bestyrelsen foreslog Brian Hansen, som blev valgt.
Dirigenten kunne herefter erklære generalforsamlingen for lovlig i henhold til foreningens vedtægter.
Bestyrelsens beretning
Afholdelse af DM i april 2010.
Stor udfordring for alle, men med god styring fra John og Keld blev arrangementet afholdt med stor succes. Vi fik rigtig gode tilbagemeldinger både fra de deltagende klubber samt fra unionens folk. God opbakning fra forældre og andre frivillige. Heldigvis var der mange der ydede en stor indsats og humøret og stemning de frivillige imellem var hver dag højt.
75 års jubilæum
I forbindelse med afholdelse af DML fejrede vi klubbens 75 års fødselsdag med en reception på Sv.DK. Vi valgte dette tidspunkt, selvom fødselsdagen først faldt i august.
I august kunne vi fejre en af klubbens mangeårige frivillige. Ved sæsonens opstart havde Laila Andersen været med i 25 år ! Laila blev hyldet med blomster og gave ved motionshol-dets første træning.
Vandposten
Lige før sommerferien tog bestyrelsen en beslutning om, at nedlægge Vandposten. Bladet var efterhånden blevet for dyr i produktion, ligesom der tit var problemer med indlæg o.s.v..
Vi har i stedet bestemt at lægge kræfterne på hjemmesiden, som i nær fremtid vil blive opda-teret, da vi som de første skal indrømme, at siden på flere punkter er forældet/ikke opdateret.
Svømmeskolen
Nye hold bl.a. Plask & Leg uden forældre, samt UngMotion
Antal medlemmer ca. 500.
Jule- og afslutningsstævne - nyerhvervelse Waterballs, som vi fik et stort tilskud til fra Es-bjerg Idrætsfond.
Ny form for rekruttering af nye medlemmer - omdeling af foldere, i stedet for dyre annoncer i avisen.
ESE
I august afholdt evalueringsmøde omkring ESE. Der er stadig "bump" på vejen, som der skal jævnes ud. Styregruppen har det store overblik og ansvar, dog bliver de respektive bestyrel-ser draget ind i forskellige beslutninger. ESE køres med stor svømmemæssig succes, svømmerne ser ikke hinanden som fra to forskellige klubber, men som en enhed. De er gode til at arrangere forskellige tiltag for at styrke sammenholdet.
Godt flow nedefra STE-holdene, således den røde tråd holdes.
På baggrund af de opnåede resultater ved DMH er ESE udnævnt til årets idrætsnavn i Es-bjerg Kommune - et flot skulderklap til alle.
TYR - klubtøj
Efter en lang og sej start gik sagen i hårdknude, idet TYR opsagde aftalen.
Der har nu været afholdt møde med Liisa Puranen og opsigelse er trukket tilbage. Lige p.t. er man ved at sammensætte de nye pakker, som vil blive leveret i juni.
Bestilling af tøj til øvrige hold vil ske i løbet af foråret til levering inden sommerferien.
STE1 og 2 fik i december tilbud om køb af "no name" shorts og T-shirts, således de er ens, når de er ude til stævner.
Sponsor-stævne
Uagtet krise-snak ser det ud til, at det igen i år er lykkes vores svømmere at finde sponsorer. I år ligger vi på ca. 10 sponsorer mere end i 2010 og de 41 svømmere svømmede ca. tkr. 190 ind.
Danmark Svøm Langt i oktober.
Afholdt i samarbejde med WES. WES har efterfølgende meldt ud, at de ikke længere ønsker at være med. Da vi ikke kan løfte opgaven selv, bliver arrangementet ikke afholdt i 2011.
VCK i november.
Igen en succes med et overskud til klubben på ca. tkr. 100.
Julekalendere
Alle har igen været på stikkerne og fået solgt rigtig mange kalendere. Giver et overskud på ca. tkr. 50 til klubben.
Julebanko
Traditionen tro afholdt vi julebanko på Præstegårdsskolen. Her hyldede vi vore egne svøm-mere og andre, som havde fortjent et skulderklap. Samtidig kunne vi afsløre, at Heidi Knud-sen samme dag var blevet kåret som "Hverdagens Helt".
Svømmeresultater i året løb
Jeg henviser til klubbens hjemmeside, hvor man løbende kan følge resultater og beretninger for de forskellige stævner.
Bestyrelsen samt bemanding af poster
Som I kan se af indkaldelsen til Generalforsamlingen mangler vi en person til bestyrelsen, idet Dorthe Bjerge Fjord ikke ønsker genvalg. Det betyder samtidig, at vi mangler en person til Styregruppen i ESE. Hvem har lyst ?
Vi mangler desuden en person til påsætning af officials, idet Gert er stoppet (stor tak til Gert for en mangeårig indsats for klubben). Funktionen løses p.t. ved, at vi til hvert stævne "sluk-ker ildebrand". Dette er ikke holdbart, så hvem har lyst ?
Tak
Afslutningsvis vil jeg sige tak til alle, som har hjulpet til i klubben på enten den ene eller den anden måde. Store som små bidrag er altid velkommen og alle har en eller anden kompe-tance, som de kan byde ind med. Hvervningen af nye kræfter er altid svært, men jo flere vi er, jo mindre skal hver især hjælpe!
Tak for den forgangne sæson.
Beretningen blev godkendt af forsamlingen.
Fremlæggelse af foreningens regnskab
John Juel fremlagde regnskabet som udviste et overskud på kr. 1.200,00.
Regnskabet blev godkendt af forsamlingen.
Fremlæggelse af foreningens budget til orientering
John Juel fremlagde budgettet for næste år.
For at få flere penge til klubben genoptages stævnet "Sydbank Esbjerg Cup" som afholdes som et opstartsstævne den sidste weekend i august.
Det blev forslået at forsøge at skaffe faste sponsorer til klubben, i stedet for de små sponso-rater. Dette kræver dog, at der nedsættes et udvalg hertil. Bestyrelsen lovede, at arbejde vi-dere med dette.
Indkomne forslag
Fra bestyrelsen var indkommet forslag til ændringer af foreningens vedtægter. Det var alene ændringer af praktisk karakter, således vedtægterne afspejler klubbens daglige virke.
Ændringerne blev vedtaget af forsamlingen og reviderede vedtægter sendes til kommunen og lægges ud på hjemmesiden.
Forslag til ændrede kontingentsatser for medlemmerne
Der er ikke planer om forhøjelse af kontingentet i svømmeskolen.
For konkurrenceholdene vil der alene ske forhøjelse i henhold til den indgåede aftale med ESE.
Der arbejdes på indførelse af "pensionist"-priser, ligesom der evt. vil være mulighed for beta-ling i rater.
Valg af bestyrelsesmedlemmer samt suppleanter til bestyrelsen
På valg var John Juel, Heidi Knudsen samt Dorthe Bjerge Fjord.
John og Heidi blev genvalgt. Dorthe havde valgt ikke at stille op igen, og da ingen ønskede at stille op, forbliver bestyrelsen på de nuværende 5 medlemmer (som er minimum).
Ingen ønskede at være suppleant, hvor ingen blev valgt.
Valg af revisor
På valg af Erik Nielsen. Erik blev genvalgt.
Valg af revisorsuppleant
Laila Andersen blev valgt.
Eventuelt
Bestyrelsen havde valgt at invitere Bo Jacobsen, træner på ESE1, til at fortælle om ESE, hvad stilles der af krav, hvordan er træningen o.s.v..
Bestyrelsen orienterede herefter omkring et nyt pointsystem, som indføres fra sæsonstarten 2011/12 for svømmere på konkurrenceholdene. Systemet går ud på, at man skal optjene po-int i løbet af sæsonen. Pointene er regnet ud efter, hvilket hold svømmeren er på og hvor mange stævner vi skal bruge hjælp til i løbet af sæsonen. Dette indføres for at undgå, at det altid er de samme, som er i hallen/hjælper til, ligesom det skal være en hjælp til at få stæv-nerne gennemført uden de store problemer (at man skal bruge den sidste uge før et stævne, for at skaffe hjælpere).
Systemet indføres både i STE og i WES, således kravene bliver ens i de to klubber.
Vi forsøger at afholde et orienteringsmøde omkring dette for nuværende svømmere inden sommerferien. Herudover vil systemet blive forelagt på opstartsmøderne i august.
Formanden afsluttede generalforsamlingen med at takke for god ro og orden.
Referant: Lise Lund Hansen