Rekorder og kvalifikation til de paralympiske Lege til danske svømmere
I den forgangne weekend deltog en gruppe danske svømmere fra det danske landshold for svømmere med et handicap i 2008-udgaven af German Open (De åbne tyske mesterskaber). Stævnet, der blev afholdt i Berlin, havde igen i år tiltrukket svømmere fra hele verden, og stævnet var således den sidste store styrkeprøve før de paralympiske lege (PL), der afholdes i Beijing i perioden fra d. 6.-17. september 2008.
Den danske deltagelse resulterede i 1 verdensrekord, 1 europarekord, 1 kvalifikation til PL og en række top 3 placeringer til svømmerne i det stærke selskab med svømmere fra en række af verdens førende nationer. Alle konkurrencerne har været afviklet på tværs af handicapklasserne, så svømmere med forskellige handicaps konkurrerer imod hinanden og der kåres kun én vinder i hvert løb på baggrund af et pointsystem.
Karina Lauridsen (Swim Team Esbjerg) blev endnu en gang den toneangivende danske svømmer. Karina, der for længe siden har kvalificeret sig til de paralympiske lege, viste at hun for alvor er ved at finde formen. Det blev til en forbedring af hendes egen verdensrekord i 100 meter rygsvømning i tiden 1.32.68 og til forbedring af hendes egen europarekord i 150 meter individuel medley i tiden 2.53.20. Verdensrekorden i 100 ryg var nok til at vinde løbet og samtidigt sikrede det hende også præmien som stævnet næstbedste kvindelige svømmer. I 150 meter individuel medley måtte Karina dog se sig henvist til 2. pladsen på trods af hendes europarekord.
Christian Thomsen (Swim Team Esbjerg) har ved flere lejligheder været lige ved og næsten i forhold til kvalifikation til de paralympiske lege - senest blot en hundrededel af et sekund fra kvalifikationskravet. Denne gang skulle det dog lykkes og via personlige rekorder og meget flotte sejre i ungdomsrækken i både 50 og 100 meter fri svømning klarede Christian også kravtiden til de Paralympiske Lege. Christians vindertider blev 0.27.43 i 50 meter fri svømning og 1.00.53 i 100 meter fri svømning.
Jonas Larsen (Swim Team Taastrup) deltog for første gang i et større internationalt stævne uden for Danmarks grænser og ud over at levere en masse flotte tider vandt Jonas også ungdomsrækken i 150 meter individuel medley. Bemærkelsesværdigt var det også at Jonas kun var cirka 2 sekunder fra kvalifikationskravet til de paralympiske lege.
Flere af de unge danske svømmere gjorde sig desuden bemærkede med kvalifikation til ungdomsfinalerne ved German Open - dog uden at komme på podiet:
| Navn |
Svømmeklub |
Disciplin |
Placering I finalen |
| Kasper Zysek |
Swim Team Esbjerg |
200 fri |
9 |
| Kasper Zysek |
Swim Team Esbjerg |
400 fri |
7 |
| Lasse W. Andersen |
Holbæk Svømmeklub |
50 fly |
7 |
| Lasse W. Andersen |
Holbæk Svømmeklub |
100 fly |
11 |
| Maria Lassen |
Ringsted Handicap Idræt |
50 ryg |
5 |
Med German Open 2008 vel overstået er der nu 3 danske svømmere kvalificeret til de Paralympiske lege i Beijing:
| Navn |
Svømmeklub |
Disciplin |
Placering I finalen |
| Christian Bundgaard |
USG |
S11 |
USG |
| Christian Thomsen |
Esbjerg |
S9 |
Swim Team Esbjerg |
| Karina Lauridsen |
Esbjerg |
S5 |
Swim Team Esbjerg |
De kvalifikationsfristen løber frem til 2. juli kan der stadigt tilføjes et eller to navne til listen.
For god ordens skyld kan det nævnet at Christian Bundgaard, der allerede er kvalificeret til de paralympiske lege ikke deltog ved German Open grundet arbejdsmæssige forhold.
Generelt set gjorde den danske trup en flot figur ved stævnet i Berlin. Svømmerne der er inde i billedet til de paralympiske lege viste god form og der blev tilføjet endnu en svømmer til holdet. Mindst lige så opløftende er det at en gruppe af unge svømmere er godt undervejs med tider der kan matche de unge svømmere fra de store nationer, da dette lover godt for fremtiden.
Med sportslig hilsen
Thomas Stub
Cheflandstræner,
DHIF's Svømmesektion
Kvædevej 1
6700 Esbjerg
Mobiltelefon: 20 62 13 50
E-Mail: stub@swim.dk