Toppræstationer blandt ESE 2 svømmere ved Forum Horsens Cup
ESE 2 har i weekenden deltaget i Forum Horsens Cup, som det første "rigtige" stævne efter opstartssstævnet i Silkeborg for en måned siden. 18 svømmere var med og især efter et lille møde lørdag eftermiddag, hvor der blev repeteret/rettet op mht koncentration, eliteånd, opførsel, soveregler m.m., blev der for alvor gået til den… og de blev bedre og bedre og kulminerede med et helt fantastisk finaleafsnit søndag aften med flere toppræstationer.
Thomas Schultz Nielsen svømmede en super 400 IM på 5.28.69, der bringer ham op som nr. 1 på ranglisten i sin årgang. Også Sidse Kehlet ryger op i ranglistens top 3 med sine 5.09.46 i 400 IM. Fremhæves skal også Sidse Kehlet og Rikke Svejgaard Nielsens 200 ryg (begge 2.30), og begge svømmet med negativ split på et par sekunder. I 400 fri var det igen Sidse Kehlet (4.33.85) der med et fremragende split (2.17.1-2.16.6) avancerer til en placering som nr. 2 på ranglisten og Katrine Larsen, der med en kæmpe pr (5.23.49) skilte sig ud. Katrine Larsen gjorde desuden rent bord i alle brystløbene med 3 guldmedaljer i sin årgang. Det samme præsterede Simon Vingolf Larsen (årg. 98) i alle rygløbene, hvor han tog alle guldmedaljerne på trods af, at han kæmpede mod en årgang ældre.
Specielt ved Forum Horsens Cup er udskilningsløbene, hvor de bedste 8 stiller op og svømmer 50 meter. I en given disciplin. Svømmeren med dårligste tid ryger ud, og efter ca. 3 min, svømmer de 7 der er tilbage igen indtil der efter 7 heat kun er en samlet vinder tilbage. Rikke Svejgaard Nielsen og Diana Madsen svømmede sig igennem alle heatene i 50 m ryg udskilningsløbet, og endte som de sidste to i finaleheatet som Rikke imponerende vandt i ny pr. tid på 32.57.
Patrick vandt drengenes 50 m ryg udskilningsløb i sikker stil, og Nour Hermiz gjorde sig flot bemærket og holdt ud de første 4 heat i bryst udskilningen.
Under søndagens finaleafsnit var stemningen helt i top og præstationerne ligeså. Simon Vingolf Larsen imponerede igen (godt hjulpet på vej af holdkammeraters højlydte heppen) og svømmede 50 fri i tiden 29.86 (og han er altså årgang 98…). Sidse Kehlet vandt begge udskilningsløbene i 50 fly og 50 fri. Og begge gange satte hun pr i 7. heat (fly 29,36 og fri 28.15). Vildt imponerende når man så, hvor trætte de andre var efter de mange heat med kun 3 min. imellem hver. Katrine Larsen var så optaget af Sidses præstationer, at hun helt glemte at komme til indmarch, men nåede dog til start i 100 bryst og uden forberedelse eller opvarmning satte hun en stor pr i både 50 og 100 bryst (1.25.13) og vandt guld.
Alt i alt bød weekenden på mange flotte resultater og generelt lå alle svømmerne under eller meget tæt på deres pr. i de fleste løb.
Så en meget glad og tilfreds træner, der nu helt har mistet stemmen :-)
Mark og Annette