Nyhedsbrev
Til medlemmer og forældre i Swim Team Esbjerg
Formandsskifte.
På bestyrelsesmødet den 28. august 2007 traf en enig bestyrelse beslutning om, at der skal findes en ny formand for klubben senest ved næste generalforsamling, som finder sted i marts 2008.
Beslutningen er begrundet i, at jeg har for mange opgaver i klubben, og at mine kræfter fremover bedst kan bruges omkring talentholdet og med at oplære nye forældre i stævneafholdelse.
Det er ikke alene mit og bestyrelsen ansvar at finde en ny formand. Forældre til svømmere i klubben har også et stort medansvar for at finde en ny formand, idet jeg tager det for givet, at klubben skal videreføres med nogenlunde den samme ledelsesstruktur, som vi har nu.
Jeg vil gerne slå fast, at jeg ikke går af som følge af uoverensstemmelser i bestyrelsen.
Der er fortsat rigtig mange spændende opgaver at tage fat på for at sikre den fortsatte udvikling i klubben, men det skader aldrig, at der kommer nye friske øjne og tanker ind i en bestyrelse.
Personlig er jeg af den opfattelse, at en klub har godt af et formandsskifte hvert 3 - 4 år, så det passer meget fint at finde en ny formand nu.
Formanden i en klub behøver nødvendigvis ikke at have den store indsigt i den aktuelle idrætsgren. Det er mere vigtigt, at en formand er en god personaleleder, organisator og tovholder.
Strukturændring.
I bestyrelsen og i konkurrenceudvalget er der desuden truffet beslutning om, at der skal ske en mindre strukturændring, idet konkurrenceudvalgets opgave fremover fortrinsvis bliver stævneafvikling.
Mange af de nuværende opgaver i konkurrenceudvalget skal fremover udføres af personer, der ikke sidder i udvalg, men som har en referenceperson i bestyrelsen.
Alle opgaver i klubben er blevet synliggjort, så det er mere overskueligt for nye forældre at påtage sig opgaver.
Konkurrenceholdene.
Der er i alt omkring 55 svømmere på konkurrenceholdene, og jeg vil endnu engang byde velkommen til alle de nye forældre på talentholdet. Der bliver brug for jer i den kommende tid, hvor der skal bruges mange officials og hjælpere til stævnerne.
Der bliver også brug for hjælp til stævner, hvor ens eget barn ikke deltager, men det er ligesom betingel-serne for at få tingene til at hænge sammen i en klub, hvor hvert enkelt hold er en del af en helhed.
Vestkyst Cup 2007.
Stævnet afholdes den 26. - 28. oktober 2007 i Seminariets Svømmehal med overnatning og bespisning på Bakkeskolen. Der er uddelt hjælpefoldere til alle i konkurrenceafdelingen, og det er nødvendig at alle giver en hjælpende hånd i denne weekend.
Vi forventer omkring 500 svømmere og ledere til stævnet, hvor der skal afvikles lige godt 3000 starter. Sedlerne med jeres hjælp skal afleveres til trænerne senest den 29. september 2007.
Med venlig hilsen
Swim Team Esbjerg
Henning Hansen
Tlf. 25 32 77 42 / 75 16 01 17
hh@swim.dk