Sommerhilsen - juli 2007
Sæsonen 2006-07 er for de flestes vedkommende ved at være slut, og det har været en rigtig god sæson med mange flotte resultater i konkurrenceafdelingen, og i svømmeskolen har mange børn og voksne lært at svømme i løbet af året.
Næste sæson har været under planlægning i et godt stykke tid. Program og indbetalingskort er på vej ud til de nuværende medlemmer i klubben, og kontingentet skal betales senest den 23/7 2007, hvis man vil beholde sin plads på det anførte hold. Såfremt kontingentet ikke er betalt rettidigt, bliver man afmeldt holdet, og ved eventuel indmeldelse på ny, kan vi naturligvis ikke garantere, at der er plads på holdet.
Hvis man mener at være placeret på forkert hold eller ønsker at skifte til et andet hold, da kontakt venligst medlemsregistreringen på tlf. 25 32 77 52 eller 75 17 56 66 (bedst efter kl. 18.00), eller på mail: medlem.ste@gmail.com og hvis man ikke har modtaget et ventet indbetalingskort, bedes man også kontakte medlemsregistreringen.
Vandposten plejer at blive sendt ud sammen med indbetalingskortet, men i år har vi valgt at dele klubbladet ud til sæsonstart.
Konkurrenceholdene starter som udgangspunkt mandag den 6. august, men alle konkurrencesvømmere vil modtage et brev om sæsonstart.
Sprintholdet starter mandag den 6. august.
Svømmeskolen starter undervisningen mandag den 27. august.
Sluttelig vil jeg ønske svømmere, forældre, trænere, officials, ledere og alle vore samarbejdspartnere en rigtig god og velfortjent sommerferie.
På gensyn i svømmehallen.
Henning Hansen
Swim Team Esbjerg