Jeg kunne godt tænke mig 4 timer mere i hvert døgn! - Stub

Navn: Thomas Stub
Kælenavn: Stub
Fødselsdato/år: 11.02.77
Højde: 198
Sko str.: 47
Fødeby: Esbjerg
Tidl. Klubber: STE, DHIF Svømning
Bedste præstation: 2.48.7 i 100 bryst, kortbane
3 km test tid: Ja dem har jeg taget tid på mange af... :)
Hvordan vil du beskrive dig selv i én sætning: Hårdtarbejdende, seriøs og afbalanceret!
- Hvis du selv havde kunnet bestemme dit fornavn, hvad ville du så have heddet? Thomas.
- Jeg bliver glad, når mine svømmere præsterer og virkelig yder deres bedste til såvel træning som stævner.
- Jeg stortrives med at være træner i ESE.
- Det jeg bedst kan lide ved andre ærlige, oprigtige og ikke behøver at hævde sig selv!
- Jeg kunne godt tænke mig 4 timer mere i hvert døgn!
- Jeg er Vestjyde med stort "V" - andre ville kalde det for økonomisk bevidst!
- Hvis jeg er ærlig overfor mig selv så har jeg nok lidt svært ved at adskille arbejde og fritid!
- Når jeg glemmer tid og sted, så laver jeg ofte et eller andet snedigt Excel regneark, der kan gøre mit liv nemmere og min kære kollega Bo forvirret!
- Hvis jeg ikke skulle tænke på penge, hvad ville jeg så lave? Helt sikkert det samme som nu - jeg er ikke svømmetræner for pengenes skyld, men det er da fedt at kunne leve af sin fritidsinteresse.
- Hvis jeg ikke var blevet svømmer, så havde jeg ikke spildt 8 år af mit liv på noget jeg alligevel ikke kunne finde ud af. Valgte som 17-årig at gå trænervejen i stedet - et valg jeg aldrig har fortrudt.
- Den bedste svømmeoplevelse jeg har haft, var er når jeg står til et svømmestævne og ser et langt og hårdt træningsforløb med en svømmer udmønte sig i et rigtigt godt resultat, der opfylder svømmerens målsætning.
- En ting jeg vil opnå er at kunne se tilbage på mit liv og vide at jeg har taget de chancer der har budt sig.
- Når jeg er alene føler jeg har jeg en udfordring i forhold til at få lavet aftensmad! Ja chefen står normalt for den del - der er jeg godt vant!
- Mit yndlingstidsfordriv er helt sikkert ikke at rydde hjørnegrunden på Kvædevej 1 for sne!
- Det vigtigste forældre kan lære deres børn er at ærlighed varer længst og at der ikke er noget her i livet der kommer af sig selv!
- Det vigtigste i livet for mig er at alle omkring mig har det godt og at jeg står op om morgenen og glæder mig til det dagen skal bringe.
- De tre vigtigste ting jeg har lært fra svømmeverdenen og som jeg vil tage med mig videre ud i det "virkelige" liv er 1. Hårdt arbejde betaler sig! 2. Sæt dig mål og nå dem! 3. I et godt team bliver 2 og 2 til 5!
- Der er få ting der kan gøre mig bange, en af dem er at blive tvunget med op i en rutsjebane med loop!
- Jeg har fri en hel søndag, hvad skal der ske Så kommer der forhåbentligt et godt Formel 1 grand prix i fjernsynet!!
- Jeg føler mig stærkest når jeg har spillet hockey onsdag aften og en sjælden gang står op torsdag morgen og IKKE har ondt i benene.
- Udover min svømning så er jeg også god til bevare det kølige overblik, finde løsninger og have en positiv attitude.
- Min kommende kæreste må meget gerne bakke op omkring min livsstil som svømmetræner, men i øvrigt fortsætte med at holde mig i kort snor!
- Hvad vil du gerne have at andre mennesker tænker om dig At andre mennesker oplever at jeg er tilgængelig og tager dem alvorligt, når de har brug for at blive hørt.
- Hvad tror du, at du kommer til at arbejde professionelt med efter din svømmekarriere? Undervisning, coaching, ledelse eller i det hele taget noget der har med mennesker at gøre.
- Hvad siger dine venner er dine bedste egenskaber jeg er tålmodig, lyttende og god til at snakke med alle slags mennesker.
- Hvis jeg var ligeglad med, hvad andre tænkte, så havde jeg strømper på i sandalerne - og ja det er jeg ligeglad med, så det gør jeg!
- Jeg er især glad for, at spise rødt oksekød
- Jeg vil gerne anerkendes for at engagere mig og fordybe mig i de ting jeg laver.
- Det her er der ikke mange der ved om mig men jeg er faktisk blevet noget af en handy-mand af at være flyttet i hus.
- Når jeg bliver 90 år gammel og sidder på Esbjerg svømmestadion og tænker tilbage på min svømmekarriere, så vil jeg tænke på tvivler på at jeg bliver 90 år gammel, men skulle det ske vil jeg bryde med normerne og tale med alle de flittige unge konkurrencesvømmere, der træner på Svømmestadion og rose dem for deres ihærdighed og flid, vise at man kan vælge et andet skab i omklædningen - og holde mig langt fra saunaen!