West•Swim Esbjerg & Swim Team Esbjerg er med i Danmark Svøm Langt 2009

Pressemeddelelse, udsendt af West•Swim Esbjerg & SwimTeam Esbjerg onsdag, den 30. september 2009:

West•Swim Esbjerg & Swim Team Esbjerg er med i Danmark Svøm Langt 2009
Når det populære landsdækkende Danmark Svøm Langt løber af stabelen søndag, den 4. oktober, vil West•Swim Esbjerg & Swim Team Esbjerg være med i kapløbet om flotte pengepræmier.

Ta’ del i konkurrencen og hjælp os til at vinde præmier
Danmark Svøm Langt, som er Danmarks største landsdækkende svømmebegivenhed, er et breddetræfsarrangement, hvis primære formål, det er, at få flest mulige svømmeglade mennesker en tur i det lokale bassin.
Derfor er det også West•Swim Esbjerg & Swim Team Esbjergs håb, at så mange som muligt vil kigge forbi SvømmeStadion Danmark på Gl.Vardevej søndag, den 4. oktober, i tidsrummet 10.00 - 16.00 og nyde en sjov stund i samvær med hallens øvrige besøgende. Alle er velkomne: unge som ældre, store som små. Eneste krav er, at du kan svømme.

Flotte diplomer til alle deltagere
Alle, som møder op og hopper en tur i vandet, modtager et diplom som bevis for deltagelse i arrangementet. Samtidig er man med til at hjælpe vores klubber tættere på de mange flotte præmier.

Attraktive præmier
Der svømmes i 41 svømmehaller fordelt over hele landet. 41 steder dystes der således om de attraktive præmier. Der er præmier til de arrangementssteder, som opnår at få flest personer i vandet. De arrangementssteder, som opnår at få flest personer i vandet i forhold til postnummer, vinder også præmier. Her tages der hensyn til de mindrebefolkede egne. Endelig er der også præmier til de arrangementssteder, som tilbagelægger flest meter i vandet i løbet af de seks timer, som arrangementet foregår.

Præmierne er fordelt på følgende måde:
Flest deltagere i vandet
1. præmie: 5.000,00 kroner
2. præmie: 3.000,00 kroner
3. præmie: 2.000,00 kroner
Flest deltagere i forhold til postnr.
1. præmie: 5.000,00 kroner
2. præmie: 3.000,00 kroner
3. præmie: 2.000,00 kroner
Flest svømmede meter
1. præmie: 5.000,00 kroner
2. præmie: 3.000,00 kroner
3. præmie: 2.000,00 kroner

Følg konkurrencen på internettet
På Dansk Svømmeunions hjemmeside - www.svoem.dk - kan du hele dagen følge slagets gang og på den måde have føling med, om der er pengepræmier inden for rækkevidde.

Med for 2. gang
Det er 2. gang, at West•Swim Esbjerg & Swim Team Esbjerg er med i dette efterhånden traditionsrige svømmestævne. I 2008 præsterede vi at opnå en 3. plads i ” Flest antal svømmede meter ” med 502.950 m. og en 1. plads i ” Flest antal deltagere ” med 352 deltagere i vandet igennem de 6 timer.

Det populære Danmark Svøm Langt arrangeres af Dansk Svømmeunion og Halinspektørforeningen i samarbejde med de deltagende svømmeklubber og svømmehaller over det ganske land, med Nuuk som det nordligste punkt, Padborg som det sydligste og Rønne som det østligste.

For yderligere information kan Thomas Sørensen kontaktes på telefon: 30 64 12 05

På vegne af West•Swim Esbjerg & SwimTeam Esbjerg
Formand West•Swim Esbjerg
Birthe Rasmussen

Formand SwimTeam Esbjerg
Lise Lund Hansen