Og så bliver det fandeme uhyggeligt du … for ugen efter er der lagt i kakkelovnen. (uge 14)

Der afvikles de Danske Holdmesterskaber for "superligaen" i Aalborg.

Danmarks hurtigste og stærkeste svømmere dyster om Danmarksmesterskabet for hold.

Og her gælder der ingen "kære mor" - det handler kun om at vinde og svømme hurtigere end hurtigt. Altså at slå sine personlige rekorder og levere varen.

Sæt tid af i kalenderen lørdag og søndag den 9. og 10. april for der bliver syn for sagen.

Jeannette Ottesen (medaljetager ved VM), verdensmesteren Lotte Friis, sølvmedalje vinderen fra VM Mads Glæsner og et hav af danske mestre med stor international klasse tager kampen op mod hinanden. Sammenlignet med fodbold vil det svare til guldkampen i Superligaen mellem FCK og Brøndby. Så find vej til hallen og nyd Danmarks ypperste svømmere. Stævnet starter lørdag den 9. april kl. 9.30.