VM i Svømning for handicappede 2006
Der er nu blot 2 dage til starten på de fjerde verdensmesterskaber i svømning for handicappede i Durban, Sydafrika.
Det danske landshold er godt forberedt, idet holdet har været i træningslejr i Durban de sidste 4 dage for at vænne sig til forholdene og pudse formen af.
Det har været en god oplevelse at ankomme til Durban. Det er meget tydeligt at de sydafrikanske arrangører har lagt sig i selen for at stable et topprofessionelt arrangement på benene. Alt er klappet og det danske hold er hurtigt faldet til i en meget anderledes kultur og et meget anderledes klima end hvad vi kender fra Danmark.
I alt er der tilmeldt over 550 svømmere fra 52 lande til VM i Durban. Stævnet afvikles over 6 dage med indledende heats om formiddagen og finaler om aftenen. Første stævnedag er lørdag d. 2. december 2006 og sidste stævnedag er torsdag d. 7. december 2006
DHIF's Svømmesektion er repræsenteret ved følgende 5 svømmere:
| Navn: |
By: |
Handicapklasse: |
Svømmeklub: |
| Cecilie Kristiansen |
Stenlille |
S4 |
Ringsted Handicapidræt |
| Christian Thomsen |
Esbjerg |
S9 |
Swim Team Esbjerg |
| Claus Taudorf |
Skanderborg |
S10 |
Silkeborg Svømmeklub |
| Karina Lauridsen |
Oksbøl |
S5 |
Swim Team Esbjerg |
| Sisse Egeborg |
Albertslund |
S9 |
VAT - Albertslund |
Succeskriteriet for den danske VM-deltagelse er en medaljehøst på 4 medaljer. Dette er en ambitiøs målsætning, der kræver, at alle er på toppen ved stævnet.
Følgende svømmere skal i konkurrence lørdag d. 2. december 2006:
| Navn: |
Handicapklasse: |
Svømmeklub: |
Disciplin: |
| Cecilie Kristiansen |
S4 |
Ringsted Handicapidræt |
50 fri |
Det bliver således en stille førstedag af VM-stævnet, men allerede på stævnets anden dag er der flere danskere i konkurrence.
Konkurrencerne er delt op i 13 handicapklasser, da svømmerne klassificeres efter deres funktionsbestemte eller synsbestemte.
De fysisk handicappede er delt op i 10 klasser hvor en udøver i klasse S1 er mest handicappet og en udøver i klasse S10 er mindst handicappet. De synshandicappede er delt op i 3 klasser: S11 er helt blinde, mens S12 og S13 er svagtseende.
De fysisk handicappede svømmere er alle klassificerede af en stab af veluddannet læger og fysioterapeuter, så alle svømmere kan konkurrere på lige fod, selvom deres handicap umiddelbart syner vidt forskelligt.
Svømmestævnet afvikles på samme måde som alle andre internationale mesterskaber for "raske" svømmere, med officielle FINA dommere. Dommerne er specialuddannede, så de, når de dømmer, også kan tage højde for svømmernes handicap.
Konkurrencerne forventes at være færdige kl. 21.30 dansk tid hver af de 6 stævnedage.
Jeg kan under hele VM-stævnet træffes på nedenstående e-mail adresse og mobiltelefon, og du skal således være meget velkomne til at kontakte mig for resultater og nærmere oplysninger i løbet af stævnet. Skulle du være interesseret i at komme i kontakt med udøverne kan kontakten til udøverne formidles via undertegnede.
Med sportslig hilsen
Thomas Stub
Cheflandstræner,
DHIF's Svømmesektion
Amagervej 14, 4. - 5
6705 Esbjerg Ø
Mobiltelefon: 20 62 13 50
E-Mail: stub@swim.dk