Karina Lauridsen vinder sølvmedalje i 100 meter fri svømning ved VM Kortbane

På den tredje stævnedag var Karina Lauridsen, Esbjerg igen på præmieskamlen ved Kortbane VM i Rio de Janeiro. Denne gang til præmieoverrækkelse i 100 meter fri svømning, hvor Karina efter en stor personlig rekord på næsten 3 sekunder skulle modtage sølvmedaljen.

Karina har været rigtigt flot svømmede under de 2 første stævnedage til VM og i dag fulgte hun de gode takter op med et godt løb i 100 meter fri svømning, hvor hun kom i mål i tiden 1.30.61. Bela Hlavackova fra Tjekkiet kunne hun dog ikke røre, og hun vandt som ventet løbet små 3 sekunder foran Karina.

En anden af Karinas faste konkurrenter, Lisette Desirre Teunissen fra Holland måtte dog i dag se sig henvist til 3. pladsen efter, at hun tidligere på aftenen havde vundet den dobbelte distance, 200 meter fri svømning, hvor Karina ikke stillede op.

Sølvmedaljen er Karinas anden medalje ved disse mesterskaber efter hun på stævnets førstedag vandt favoritdisciplinen, 150 meter individuel medley i ny verdensrekordtid.


Mesterskaberne fortsætter til og med lørdag d. 5. december 2009 og Karina stiller de kommende dage op i følgende discipliner:

Stævnedag Disciplin Handicapklasse
Onsdag d. 2. december 50 meter rygsvømning S5
Fredag d. 4. december 50 meter fri svømning S5

Med sportslig hilsen

Thomas Stub
Træner ved Kortbane VM,
DHIF's Svømmesektion
Kvædevej 1
6700 Esbjerg
Mobiltelefon: 20 62 13 50
E-Mail: stub@swim.dk