Endnu en sølvmedalje til Karina Lauridsen ved VM Kortbane

I dagens konkurrence på 50 meter rygsvømning slog Karina igen hånden i kanten som nr. 2 og indkasserede hermed sin 2. sølvmedalje ved VM-stævnet. Igen i en ny personlig rekord.

Optakten til løbet blev dog alt andet end optimal for Karina, idet løbets brasilianske deltager tilsyneladende ikke kendte til simple procedurer for gennemførslen af starten i en rygsvømnings konkurrence. Således kom Karina til at hænge klar i armene i næsten 3 minutter inden starten endelig gik.

En langt fra optimal optakt til løbet, der dog alligevel resulterede i Karinas fjerde personlige rekord i lige så mange starter med tiden 0.44.91. Der kan dog ikke herske tvivl om, at det resultat kunne være blevet bedre under normale vilkår.

Det havde dog ikke ændret på placeringen, da Hlavackova fra Tjekkiet for anden dag i træk kunne løbe med guldet i tiden 0.42.64 – en tid Karina selv på en god dag, endnu ville have svært ved at levere. På samme måde som i går måtte Lisette Desirre Teunissen fra Holland se sig henvist til 3. pladsen og dermed bronzemedaljen i løbet.


Mesterskaberne fortsætter til og med lørdag d. 5. december 2009 og Karina stiller de kommende dage op i følgende discipliner:

Stævnedag Disciplin Handicapklasse
Fredag d. 4. december 50 meter fri svømning S5

Torsdag d. 3. december er således en fridag, der skal bruges på let træning af tekniske detaljer og restitution efter 4 hårde stævnedage.


Med sportslig hilsen

Thomas Stub
Træner ved Kortbane VM,
DHIF's Svømmesektion
Kvædevej 1
6700 Esbjerg
Mobiltelefon: 20 62 13 50
E-Mail: stub@swim.dk