21 guldmedaljer til de danske svømmere ved German Open
Søndag d. 26. juni 2005
Pressemeddelelse
Dansk Handicap Idræts-Forbund
DHIF’s Svømmesektion
Til Sportsredaktionen
21 guldmedaljer til de danske svømmere ved German Open
I den forgangne weekend afholdtes German Open 2005 (Åbne tyske mesterskaber) i Berlin, og stævnet havde deltagelse af det danske landshold for svømmere med et handicap. Danmark stillede med et hold med både erfarne svømmere, der senest har deltaget ved de Paralympiske Lege 2004 i Athen og nye unge svømmere, der for første gang deltager i et stort internationalt stævne.
De 9 danske svømmere var: Anders Gissel (Skovbakken), Christian Thomsen (Swim Team Esbjerg), Claus Taudorf (Gladsaxe Svømmeklub), Dennis Storgaard (Swim Team Esbjerg), Karina Lauridsen (Swim Team Esbjerg), Kathrine Grønkjær (S68 Hjørring), Mia Mortensen (AGF), Ole Pedersen (Svendborg) og Sisse Egeborg (VAT89 - Albertslund).
De danske svømmere leverede en flot indsats. Indsatsen udmøntede sig dels i en stor portion guldmedaljer, men også i en masse personlige rekorder. Alt i alt 21 guldmedaljer blev det til, og det kan kun betragtes som et ganske tilfredsstillende resultat.
De 21 danske guldmedaljer blev fordelt på følgende svømmere:
Anders Gissel (Skovbakken). 3 guldmedaljer - 50, 100, 200 ryg
Claus Taudorf (Gladsaxe Svømmeklub). 2 guldmedaljer - 50, 100 bryst
Dennis Storgaard (Swim Team Esbjerg). 3 guldmedaljer - 100, 400, 100 fly
Karina Lauridsen (Swim Team Esbjerg). 6 guldmedaljer - 50, 100, 200 ryg + 150 IM + 50, 100 bryst
Kathrine Grønkjær (S68 Hjørring). 1 guldmedalje - 100 fly
Mia Mortensen (AGF). 2 guldmedalje - 400 fri, 100 fly
Sisse Egeborg (VAT89 - Albertslund). 4 guldmedaljer - 50, 100, 200 bryst + 50 fly
Desuden gjorde Mia Mortensen og Christian Thomsen sig flot gældende i ungdomsrækken ved stævnet med flere flotte placeringer, og Anders Gissel, Christian Thomsen, Claus Taudorf, Dennis Storgaard og Karina Lauridsen leverede alle flere flotte personlige rekorder.
En gennemgående tendens er at de unge og uprøvede danske svømmere i de fleste tilfælde kan matche de unge svømmere fra de andre nationer, og dermed synes mulighederne for fremtidig international karriere gode.
Til redaktionen:
Hvis du/I skulle have uddybende spørgsmål er du/I meget velkomne til at kontakte mig på nedenstående telefonnummer.
DHIF’s officielle hjemmeside: http://www.dhif.dk/
DHIF’s officielle hjemmeside – Sports-CV’er: http://www.dhif.dk/cvdb/default.asp
Med sportslig hilsen
Thomas Stub
Cheflandstræner,
DHIF’s Svømmesektion
Amagervej 14, 4. – 5
6705 Esbjerg Ø
Mobiltelefon: 20 62 13 50
E-Mail: stub@swim.dk