Swim Team Esbjerg på medaljejagt på Fyn

Esbjerg d. 8. april 2005


PRESSEMEDDELELSE
SWIM TEAM ESBJERG

Swim Team Esbjerg på medaljejagt på Fyn!

I den kommende weekend afholdes der jysk/fynske mesterskaber årgangssvømmere i Ringe og Nyborg på Fyn. De seneste år har Swim Team Esbjerg markeret sig som én af de stærkeste klubber på årgangssiden, og den tendens skal fastholdes ved weekendens mesterskaber.

Der bliver som vanligt kæmpet om de jysk/fynske mesterskaber i to grupper. Gruppe 1 for piger født i 1991 og 1992 og drenge født 1989 og 1990 svømmer i Ringe, mens gruppe 2, der består af piger født årgang 1993 og senere og drenge født årgang 1991 og senere, svømmer i Nyborg.

Sidste år vandt Swim Team Esbjerg 22 medaljer ved de jysk/fynske mesterskaber og var den 5. mest vindende klub, og målet i år er også at vinde over 20 medaljer, og placere sig blandt de 5 mest vindende klubber.

Alle svømmerne, der deltager i weekenden træner mellem 12 og 18 timer om ugen Afhængigt af alder, hvilket er absolut nødvendigt for at kunne være med i medaljestriden ved årgangsmesterskaberne.

Mange af svømmerne kommer lige fra DM for hold i sidste weekend, hvor de var med til at svømme Swim Team Esbjerg op i 1. division, og der viste svømmerne at formen er på plads.

Stævnet forventes at slutte søndag omkring kl. 18.00!

Hvis du/I skulle have uddybende spørgsmål er I meget velkomne til at kontakte mig på nedenstående telefonnummer.

Med sportslig hilsen
Thomas Stub
Cheftræner,
Swim Team Esbjerg
Amagervej 14, 4. - 5
6705 Esbjerg Ø
Mobiltlf.: 20 62 13 50
E-Mail: stub@swim.dk