Swim Team Esbjerg holder Modeshow

Swim Team Esbjerg afholder torsdag d. 15. september modeshow på Præstegårdsskolen i Esbjerg, hvor efterårets mode bliver vist frem af klubbens elitesvømmere og med Jesper Schwartz som konferencier.

Snart afslutter Swim Team Esbjerg en længere planlægningsfase med et stort anlagt modeshow på Præstegårdsskolen i Esbjerg. Via hjælp fra erhvervsdrivende i Esbjerg er det lykkedes at skabe modeshowet på benene.

Swim Team Esbjerg stiller med modellerne, der fremviser efterårets tøjmode i samarbejde med byens tøjbutikker. Også håret er sat til modeshowet, da en række frisører har sagt ja til at give en hjælpende hånd. Desuden er det Swim Team Esbjerg en stor glæde at den lokale entertainer, Jesper Schwartz har sagt ja til at binde enderne sammen og fungerer som konferencier.

I pausen er der arrangeret en ekstra overraskelse, hvor den lokale deltager i TV3's realityshow, Robinsen Ekspeditionen 2005, Lykke Maigatter kommer forbi Præstegårdsskolen og skriver autografer til alle tilskuerne.

Modeshowet afholdes:

Torsdag d. 15. september kl. 19.00 i Festsalen på Præstegårdsskolen

Billetpriser er blot 35 kr. pr. person og der kan købes lotter til amerikansk lotteri, samt lidt godt til ganen.

Følgende tøjbutikker er repræsenteret ved arrangementet:
Nanny Vever, Marcus, Only, Sportmaster, Z-up.

Følgende frisører er repræsenteret ved arrangementet:
Kjær, Avantgarde, Mønster Salonen, Klipoteket.

Arrangementet afvikles til støtte for ungdomsarbejdet i Swim Team Esbjerg, hvorfor et eventuelt overskud vil gå til dette arbejde.

Hvis du/I skulle have uddybende spørgsmål er I meget velkomne til at kontakte mig på nedenstående telefonnummer.

Med sportslig hilsen

Gitte Frank
Swim Team Esbjerg
Gudenåvænget 1
6710 Esbjerg V
Tlf.: 75 15 16 98
Mobiltlf : 20404749.